DSCF3662.jpeg

Øvelokalerne:

I Musikbunkeren er der 15 øvelokaler af forskellig størrelse.

2 af øvelokalerne er Baggearslokaler, og disse er udstyret med guitarforstærkere, trommesæt, basforstærkere, 2 vokalmikrofoner og P.A. anlæg. Baggearslokalerne er til medlemmer, der ikke selv har eget gear eller venter på, at der bliver plads i et af de øvrige øvelokaler.

De 13 andre øvelokaler er fordelt imellem bands og solister, der har deres eget private gear. Foreningen Musikbunkeren stiller et PA anlæg til rådighed i alle lokaler, men derudover skal du/i selv have alt andet gear – også mikrofoner. Der er forskellige aftaler blandt de medlemmer, der deler øvelokaler, men man må ikke låne og bruge privat gear uden aftale med ejeren. Det er forskelligt hvor mange medlemmer der er tilknyttet det enkelte lokale, da lokalerne varierer meget i størrelse.

Det er lokale- og medlemsansvarlig Andreas Dyssel, der har overblikket over øvelokalerne, og hvis du har spørgsmål til øvelokalerne, kan du sende en mail til ham på gentoftemusikbunker@gmail.com.