Back to All Events

Sangskriverværkstedet

Sangskriverværkstedet er for alle 15-25 årige, der skriver deres egen musik eller gerne vil igang. Vi er både singer/songwritere, rappere, elektroniske musikere og rockbands. Og alt derimellem.

I løbet af 12 uger vil du få hjælp til at udfolde din sangskrivning, lære af dine medsangskrivere og blive udfordret med øvelser, co-writing og konstruktiv feedback - også af Jacob Aksglæde (Aksglæde) og sangcoach og sanger Sophie Ziedoy (Rasmus Seebach, Oh Land m.fl.), som begge kommer forbi som gæsteundervisere. Det hele kulminerer med en koncert med egne sange på Tjili Pop på Nørrebro den 09.05.18 og efterfølgende studieindspilninger.

Man skal være medlem af foreningen Musikbunkeren i Gentofte for at deltage. Dette koster blot et årskontingent på 250 kr. Man er dog meget velkommen til at komme og være med de første gange, inden man beslutter at melde sig ind.

Underviser:
Mathias Vinther er sangskriver i elektro-pop duoen Feel Freeze, som er signet på det svenske label Icons Creating Evil Art og har radio-airplays og turnéer i både ind- og udland på CV'et. Mathias er desuden tilknyttet som Musikfaglig Medarbejder i Musikbunkeren.

Program:
25.04: Gæstelærer: Jacob Aksglæde
Jacob Aksglæde er sangskriver i Aksglæde - som hitter med "Næste Sommer," "Fantomfølelser" og "Lille Taarbæktøs" på P6 Beat og P4. Jacob er også studerende på Sangskriverlinjen på RytmeKons, og vil både holde et oplæg og give feedback på deltagernes sange.

Earlier Event: April 24
Intuitiv Musik og Komposition
Later Event: May 1
Intuitiv Musik og Komposition