Back to All Events

Sangskriverværkstedet

Sangskriverværkstedet er for alle 15-25 årige, der skriver deres egen musik eller gerne vil igang. Vi er både singer/songwritere, rappere, elektroniske musikere og rockbands. Og alt derimellem.

I løbet af 12 uger vil du få hjælp til at udfolde din sangskrivning, lære af dine medsangskrivere og blive udfordret med øvelser, co-writing og konstruktiv feedback - også af Jacob Aksglæde (Aksglæde) og sangcoach og sanger Sophie Ziedoy (Rasmus Seebach, Oh Land m.fl.), som begge kommer forbi som gæsteundervisere. Det hele kulminerer med en koncert med egne sange på Tjili Pop på Nørrebro den 09.05.18 og efterfølgende studieindspilninger.

Man skal være medlem af foreningen Musikbunkeren i Gentofte for at deltage. Dette koster blot et årskontingent på 250 kr. Man er dog meget velkommen til at komme og være med de første gange, inden man beslutter at melde sig ind.

Underviser:
Mathias Vinther er sangskriver i elektro-pop duoen Feel Freeze, som er signet på det svenske label Icons Creating Evil Art og har radio-airplays og turnéer i både ind- og udland på CV'et. Mathias er desuden tilknyttet som Musikfaglig Medarbejder i Musikbunkeren.

Program:
12.04: Sangteknik workshop med Sophie Ziedoy
Sophie er vokalcoach uddannet fra Rytmekons - og så er hun også selv solist og korsanger for Rasmus Seebach, Oh Land og mange flere. Hun hjælper os med at bruge vores stemme på en måde, der er god for vores krop.

Earlier Event: April 10
Intuitiv Musik og Komposition
Later Event: April 17
Intuitiv Musik og Komposition